|
|
Tim Christensen
Superior
Fem år er lang tid. Indrømmet. Men nogle gange kan årene forklares. Som når det fx gælder Tim Christensen. Den 24. november meldte han sig med sit tredje album, Superior, og selv om han udgav forgængeren, den voldsomt populære Honeyburst, tilbage i september 2003, har han ikke på noget tidspunkt i mellemårene stemplet ud fra denne verden.
Til gengæld har han rejst rundt, givet koncerter, ladet sig inspirere, hørt plader, musikquizzet og ikke mindst skrevet sange. Det er blevet til et utal af nye sange. Og selv om de kommer lige så let til ham i dag, som de altid har gjort, tager det alligevel tid. For som en af hans yndlingstrommeslagere, den gode Ringo Starr, engang sagde på et album efter en længere pladepause: "Time takes time". Tim kunne også sige "quality takes time", for han rykker konstant overliggeren og stiller stadig større krav til sig selv og sine sange.
Derfor er det cremen af cremen af flere års sangskrivning, han nu har samlet på Superior. Med samme titel som singleforløberen, der var Ugens Uundgåelige på P3 i uge 40 og siden har gjort det godt på de danske radiostationer, er der skabt et link. Sangen Superior er årgangs-Tim og kan høres som en nøgle til selve albummet, for i ét og samme nummer er det både en smuk ballade, en klassisk rocksang og en spændende musikalsk rejse.
Med sangen Superior nagler også Tim på et mere personligt plan, for hvad er det for nogle tanker, der rører sig i hans hoved? Hvad er han optaget er? I den afslørende tekst er den populære sangskriver nøgen. Hudløs ærlig og sårbar. Han synger, at han ikke er et overmenneske, men derimod lidt af en kontrolfreak og perfektionist. På godt og ondt, for som det lyder: "I am terrified of what I might find / If I lose control of my very soul". Sangen handler om, at man ikke skal lade sig styre af folks forventninger til en, men i stedet stole på sin egen mavefornemmelse og tro på, at man er god nok, som man er. Det være sig i karrieren som i kærligheden...
De fleste kender den tvivl. Den er Tims brændsel. Og klods om benet. Hans forbandelse og velsignelse, for han kan ikke sige sig fri for at se på fortiden. Da han i 2000 sprang ud som solist med albummet Secrets On Parade, var det årene som primus motor i 1990´ernes populæreste og bedst sælgende danske rockgruppe, Dizzy Mizz Lizzy, han kæmpede imod. Og under arbejdet med Superior har han følt den store succes med Honeyburst som et åg på sine skuldre. Med andre ord skal han på det nye album forsøge at indfrie nogle enorme forventninger. Og det gør han.
Superior er en tour-de-force ud i den ædle sangskrivnings kunst. Tolv sange, der hver og en kunne være hentet fra Den Gyldne Sangskats ABC. Det er både klassisk og traditionelt, det er smukt og imødekommende, men det er også udfordrende og eksperimenterende. Fra den korte One Of These Days, der som en anden programerklæring åbner albummet og slår tonen an, til den sidste tone har lydt i Maggie My Dear, har vi været vidt omkring.
Fra uptempo-nummeret Love Rears Its Ugly Head over den let groovy Hard To Make You Mine til smukke ballader som As I Let You In og den trommeløse Wonder Of Wonders. Den skiller sig en del ud fra Tims andre ballader, da han ikke har skrevet den på guitar, men derimod på klaver, der da også er sangens ledeinstrument, indtil det får smukt følge af nogle nærmest overjordiske strygere.
I en helt anden boldgade er den majestætiske Follow My Lead, der er albummets lange, episke nummer med en meget åben tekst, hvor jeg-personen går ud i natten med ro i sindet i en sikker forvisning om, at alt nu bliver bedre: "And when the moment comes along / That´s when I will be strong / To feel afraid is more than ok / The angels are on my side / So tonight I´ll rise".
Ellers er det især kampene med det forbandede, men også dejlige, attråværdige kærlighedsliv, som Tim kredser om i flere af sine nye tekster. For han kan – om nogen sangskrivere herhjemme – sætte præcise ord på følelsernes mange ansigter og ikke mindst på den tvivl og usikkerhed, der ofte overskygger alt andet i et moderne parforhold. For som han synger i den både dragende og let drilske Song For Shelly: "Thought that I knew you but maybe I don't / Thought I would lose you but maybe I won't". Det lyder enkelt og ligetil, og det er det også, men det enkle er som bekendt oftest det sværeste.
Det er således universelle temaer, Tim beskæftiger sig med på Superior, som han jo også gjorde på Secrets On Parade og Honeyburst. At hans sange kan – og vil – appellere bredt, har vi danskere altid vidst, men resten af verden blev især opmærksom på det sidste år, hvor Celine Dion fortolkede Right Next To The The Right One på sit succesalbum Taking Chances. Med et samlet pladesalg på omkring 200 millioner albums er hun angiveligt den største kvinde i musik, men hun er ikke den første, der fortolker Tim Christensen. I de forgangne år er hans sange sunget ind på forskellige europæiske og asiatiske hitlister af populære nationale navne som bl.a. Will Young (England), Dolcenera (Italien), Di-Rect (Holland), W.Inds (Japan) og Eason Chan (Kina).
Men nu gælder det de tolv nye sange på albummet Superior. Tim Christensen har selv skrevet dem alle, og pladen er noget nær et soloalbum i ordets egentlige betydning. Bortset fra D-A-D´s Laust Sonne og norske Olaf Olsen (fra gruppen Big Bang og tidligere Tim-plader og -turneer), som spiller trommer på henholdsvis én og seks sange, tager Tim sig nemlig selv af samtlige andre instrumenter, lige som han igen har produceret sammen med Rune Nissen-Petersen, men denne gang med Rune i førersædet.
Tim Christensen Booking
TT Booking & Management - 7070 1077
|
