|
|
The Powls
I en tid hvor Danmark så småt forbereder sig på OL i København i 2020 og Linie 3's 50 år jubilæum, foregår der store ting i det flittigt turnerende popensemble The Powls. The Powls arbejder nu på 17 år, som små alkymister, med at finde frem til det perfekte guldshow, hvor der skal grines og danses som aldrig før. Findes et sådant…ja, det mener The Powls.Man vil i år kunne opleve The Powls som storskrydende fortællere af den danske kulturarv, umusikalske musikalske med deres sound on sound lyd, fortolkere af fortidens hit på dansabel vis, spille håndholdte instrumenter så som madraspumpe og støvsuger, skabere af storladne introer og ikke mindst…så vil folk gå fra koncerten med en doktorgrad i filosofi / kvanteteknik.
Hvis nogen er tvivl om det er The Powls de skal hyre, skal der siges om de 4 flotte modebevidste mandfolk. De opfører sig rigtig pænt, spiser ikke meget og rydder flot op efter sig. Dette har ført frem til utallige arrangører, som har bedt The Powls komme igen og igen. Ja, helt op til 17 år i træk! Erfaringen betyder, at The Powls hurtig fornemmer hvad folk gerne vil når orkestret entrer scenen. Som regel ønsker gæsterne at løbe væk eller blive. Begge dele mestre ensemblet meget professionelt, så arrangementet altid bliver vellykket.
The Powls spiller til alle anledninger. The Powls er billige i forhold til safran og underholdningsværdi.
The Powls er fleksible og imødekommer arrangørs største ønsker.
The Powls er opfostret i tyndbefolkede områder med meget frisk luft.
THE POWLS ER: Carl Powl Aagaard : Guitar, sang, tekstbehandling. Ole Powl Hjort : Trompet, kotrompet, perc, kor, danser, chauffør Jørn Powl Andersen: Bas, luftpumpe, støvsuger, kor, finchef Søren Powl Vinkler : Trommer, janitshar, cykelhandlersøn |