|
|
HUSH
Det begyndte i Paris. Eller rettere… det begyndte med pigens drøm om en rejse til Paris. Med kæresten og med god tid til romantik og slentreture på Champs- Élysées. Men så rejste han alene, og hun sad tilbage med drømmen og den nye, dyre silkekjole, hun skulle have indtaget byernes by i. Det er ikke en virkelig historie, men den første af en ny række fortællinger, som Dorthe Gerlach og Michael Hartmann alias duoen Hush har skrevet til deres tredje cd Backroads. Og dermed er tonen slået an til et album med en række stærkt iørefaldende sange med gode tekster, som ofte overrasker og tager en anden retning undervejs for dermed at få en uventet pointe.
Duoen har allerede fået fodfæste på den danske scene med pladerne A Lifetime (2004) og For All The Right Reasons (2007), og nu gælder det tredje kapitel i eventyret, som har været lidt af en leg at fremtrylle. Omgivet af gode venner, store sangskrivere og musikalske kanoner i studier i København, Århus, Nashville og Los Angeles kom Hush hurtigt på sporet af det rigtige udtryk.
Men tilbage til Paris. Den prægtige Champs-Élysées lyser op på det nye album, der bortset fra en særlig nordisk melankoli ikke har mange europæiske rødder. Musikalsk er Hush i grænselandet mellem pop og country, som nogen kalder roots, andre americana. Duoen kender den verden ud og ind og har allerede vist på to plader, at den er landets måske bedste i genren. Mange besøg i USA – i både Nashville og Los Angeles – har udvidet Hush´ vennekreds, og de er på fornavn med nogle af genrens bedste sangskrivere og musikere.Som fx den gamle dreng Billy Burnette, som de har skrevet den smukke åbningssang Homesick For Home med. Han turnerede som 13-årig(!) med Brenda Lee og spillede senere med Roy Orbison og Bob Dylan, inden han afløste Lindsay Buckingham i Fleetwood Mac. I dag spiller han i John Fogertys band, og han fik såmænd også tid til at lægge lidt guitar på sangen, da han besøgte landet med den gamle Creedence Clearwater Revival-leder i maj i år.
Lige så overbevisende er den stærke, men både livstrætte og modløse Life Is Hell, hvor der ikke gives meget håb. Det gør næsten ondt at høre Dorthe synge: "Another day, I don’t care / Looks like loneliness isn’t going anywhere / So I´ll drink alone and I won’t mind / I’m just waiting on life to hit me one more time / Go on hit me where it hurts / ´cause you can´t make matters worse".
Mørk uden at være sort er også cd´ens singleforløber, den uimodståeligt velklingende Where The Sky Meets The Sea, der beskriver bagsiden af Drømmenes By, hvor bristede illusioner stortrives, og hvor nogle får chance nummer to, men flere går til bunds. Hush har skrevet sangen med P.J. Smith, som de også skrev For All The Right Reasons med til forgængeren, og den er indspillet i 4th Street Recording Studio i Santa Monica; et stenkast fra stranden, havet og de inspirerende bølger.
Andre sange som fx I Want To Believe er jammet frem omkring et køkkenbord i Nashville, mens andre igen først har fået form og farve i gruppens eget studie, The Ribbon Cage, i København eller hos Kent Olsen (fra Marie Franks band) i Århus. Musikken er levende, og Hush er på Backroads vendt tilbage til arbejdsmåden på debuten A Lifetime, hvor de først fandt udtrykket og stemningen i sangen omkring vokal og guitar, inden de gik i studiet og lagde musikalske farver på som orgel, mandolin, mellotron, pedal-steel, cello, violin og harpe. De er alle lidt atypiske instrumenter, men meget stemningsskabende og derfor naturlige og noget nær perfekte kulisser i et Hush-univers.
På Backroads præsenterer Hush deres stærkeste samling sange til dato, og Dorthe Gerlach synger bedre end nogen sinde. Hun kan så meget med sin stemme, men – i modsætning til mange andre – forstår hun at dosere, og derfor går der aldrig stiløvelse eller tom patos i den.
Der er noget på spil i hver eneste sang, og hos Hush er der ikke noget, der hedder "just another day at the office".
Derfor er det også svært at se og høre, at Hush allerede har elleve år på bagen. Helt tilbage i 1997 mødte Dorthe og Michael hinanden i Randers, og da de begge var eventyrlystne musikere med en svaghed for americana, gik der ikke længe, før de første sange begyndte at komme til dem. Der skulle dog gå tre år, før de fandt deres eget udtryk, men det var til gengæld også så overbevisende, at flere pladeselskaber viste interesse.
De fik et stort radiohit i 2001 med sangen If I Was, som var en del af soundtracket til Jonas Elmers populære film Monas verden, men først i august 2004 udkom duoens debutalbum, A Lifetime med hittet If You Go Breaking My Heart. Albummet blev mødt med begejstring af både publikum og kritikere, som indstillede det til hele fem Danish Music Awards. Med den megen virak fik Hush for alvor hul igennem til familien Danmark, og cd´en, som ellers var droppet ud af hitlisten, vendte ikke bare tilbage, men strøg helt til tops, og i april 2005 indkasserede de to musikere en guldplade for salget. Der var også stor interesse for Hush i udlandet, hvor A Lifetime blev udsendt, mens gruppen turnerede i Canada, Storbritannien og en række europæiske lande. Ved indgangen til 2006 kunne Hush gøre status over hele 112 spillede koncerter i kalenderåret 2005.
De mange anstrengelser uden for Danmark gav resultat, for næppe var 2006 skudt i gang, før Hush modtog The European Border Breaker Award på MIDEM-messen i Cannes. Succes forpligter, og derfor brugte Dorthe og Michael det meste af året på at skrive og indspille en ny cd, For All The Right Reasons, der udkom i 2007 og også solgte til guld. Titelsangen blev et stort hit, og publikum flokkedes til koncerterne, hvor især én en smuk forårsdag i maj foran 15.000 mennesker på plænen i Tivoli står som et højdepunkt dét år. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.
HUSH Booking
TT Booking & Management - 7070 1077 |
