|
|
Bubber
Bubbers karriere Præsentation vel næppe nødvendig - alle kender Bubber - men alligevel. Bubber (født Niels Christian Meyer 11. december 1964) er en af Danmarks mest kendte TV-værter. I offentligheden har han aldrig været kendt som andet end "Bubber". Bubber startede sin karriere efter en kort overgang som stik-i-rend-dreng ved Nordisk Film og efter i en tid at have lavet børneprogrammet "Bubbers Badekar" på Kanal 2s morgenprogram "Morgen- flimmer", tog han i 1990 programmet med sig til TV 2, hvor det blev vist lørdag eftermiddag "Sytten-nul-dut". Programmet var ikke tildelt de bedste økonomiske midler, men Bubber formåede som på Kanal 2 at gøre programmet til en succes for både børn og voksne, ved at vise tegninger fra børnene og tegnefilm på fjernsynet i badekarret, mens han også havde børn igennem på telefonen, til at finde Holger og synge en sang for rock-blomsten.
Senere blev han vært på børneshowet Snurre Snups Søndagsklub (1994-2005), der blev vist hver søndag morgen og formiddag på TV 2. Dette program var en blanding af gæster i studiet, musik, tegnefilm og meget mere. Under dette forløb var Bubber også vært på børne- og ungdomsprogrammet "Det er dit valg", der blev sendt under folketingsvalgene 1997 og 2001. Efter Snurre Snups Søndagsklub har Bubber blandt andet været vært for børneprogrammerne "Tjekpoint Teddy" (2006-2007) og "Børnenes Resturant" (2007).
Bubber og voksenunderholdning Udover børne-tv har Bubber også formået at blive vært på en række underholdsningsprogrammer i Prime Time på TV 2. Han fungerede i flere år som sommer-vikar på Mandags Chancen, og han var vært for 3 sæsoner af Den Store Klassefest. Derudover har Bubber været vært på 4 sæsoner af talentshowet Scenen er din, og han har været med jægersoldaten B.S. På Afveje 2 gange i henholdsvis Afrika og Canada. Aktuelt er Bubber & B.S. i Trøjen hvor Bubber blandt andet har fløjet et F-16 fly.
Bubber som redaktør Bubber blev i 2001 ansat som børne- og ungdomsredaktør på TV 2, med ansvar for hele kanalens børne- og ungdomsflade. Her stod han blandt andet bag produktionen af programmerne Nelly Nut Show, Kidschen, Hellig Ko og Rundfunk (2003-2005). Han stod også bag en række børnedokumentarer og familiefilm, samt julekalenderen Jesus & Josefine (2003). I 2004 blev Bubber dog fyret fra stillingen, efter at have medvirket i en reklame for Jensens Bøfhus, hvilket er forbudt for chefer på TV 2.
Bubber har også været meget aktiv indenfor cirkusverdenen. Han var sprechstallmeister for Cirkus Arena gennem 7 år, og han har også været vært på 2 cirkusprogrammer på TV 2, Sådan Cirkus (2006) og Cirkus! Cirkus! (2006).
Bubber instruerede i 2007/2008 børnefilmen Frode og alle de andre rødder.
Bubber Booking
TT Booking & Management - 7070 1077 |