Birthe Kjær
Birthe Kjær mestrer kunsten at sprede glæde med sin sang. I 1968 fik Birthe Kjær sit store gennembrud med singlen "Arrividerci Franz", som blev nr. 1 på Dansktoppen. Derefter forlod Birthe Kjær sin læreplads i banken og blev professionel. Siden fulgte en lang række Dansktophits, bl.a. "Sommer og sol" samt "Den knaldrøde gummibåd". Endnu senere fik Birthe Kjær succes med sange som "Alle verdens glæder" og "Som en fugl i det fri".
I 80'erne prægede Birthe Kjær Dansk Melodi Grand Prix, og i 1989 nåede hun helt til tops med "Vi maler byen rød". Sangen fik en flot tredieplads ved det internationale Grand Prix. Året efter var Birthe Kjær vært ved Grand Prix'et, hvorefter hun i 10 udsendelser med titlen "Med Kjærlig hilsen" inviterede gæster til sine populære underholdningsprogrammer på DR 1. Succes fik Birthe også på TV3 i programmerne "Vildt forelsket".
Birthe Kjær har også haft revysucces. Birthe Kjær debuterede på Sans Souci i Kolding med visen om at gå til bal uden trusser, og siden fulgte masser af revyopgaver, bl.a. Holstebro Revyen i 1994, hvor hun blev belønnet med en Revy-Maren for sin indsats. På teatret har Birthe Kjær bl.a. medvirket i musicalen "I morgen er jeg på vej".
Birthe Kjær har endvidere udgivet visepladen "På en anden måde" samt "Dansk filmmusik på vores måde" sammen med de klassiske musikere Kim Sjøgren og Lars Hannibal. Sidstnævnte CD blev nomineret til en Grammy.
I 1991 blev Birthe Kjær hædret med Livsglædens Pris af Simon Spies Fonden, og otte år senere modtog hun Louis Halberstadts Æreslegat. Senest er Birthe Kjær blevet hædret med Gentofte Kommunes kulturpris.
For nogle år siden tog Birthe Kjær et velfortjent sabbatår, inden hun med stor succes vendte tilbage og turnerede landet rundt sammen med trioen Gemalerne. Desuden indledte Birthe Kjær et CD-samar-bejde med producer og kapelmester Jan Glæsel, som resulterede i pladen Længe leve livet.
Birthe Kjær modtog en guld-CD for over 25.000 solgte eksemplarer foruden en Music Award for samme CD i kategorien Bedste Dansktop Udgivelse".
Birthe Kjær optræder til en række forskellige arrangementer - Festivaler, Koncerter, Byfest & Firmafest etc. sammen sit 9 mand store Orkester Feelgood Band.
Birthe Kjær Booking
TT Booking & Management |