BAMSE TRIBUTE
...DE FEDESTE SANGE
Flemming "Bamses" Jørgensens alt for tidlige død i 2011 har efterladt Danmark, og ikke mindst danske festarrangører med et stort dilemma, - Skal vi aldrig opleve et halbal med alle de fede bamsesange mere?
Og svaret er jo næsten givet på forhånd, nu du har fundet vores hjemmeside ! For selvfølgelig skal ingen snydes for de dejlige sange som Bamses Venner har turneret rundt med i en menneskealder.
Bamses stemme var unik - basta ! Men vi kommer tæt på originallyden og mener selv vi har de rigtige forudsætninger for at gøre det, dels fordi vi alle holder af musikken, og dels fordi at:
Vores forsanger, Carsten Hammer, sang Bamses sange fra han faktisk kunne synge noget som helst, og indspillede allerede i 1981 de første Bamses Venner sange på Kassettebånd. Han og bandet "Hjemmesløjd" turnerede dengang rundt til Danmarks byfester, og spillede Bamses sange, faktisk så godt at Carsten, i en alder af 12 år, blev inviteret til at synge sammen med Bamse og Vennerne til et kæmpe sommerarrangement i Botanisk Have, inde midt i Aarhus. Nummeret var "Kirsebær i håret", og det blev leveret i skøn forening med mesteren selv, til stor begejstring for de mange tilhørere.
BAMSE TRIBUTE Booking
TT Booking & Management – 7070 1077
|