Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere The Searchers

The Searchers




Hør lydklip med The Searchers

 mp3 searchersmixdown.mp3 (3.2 MB)

  

Bookingforespørgsel


The Searchers

THE SEARCHERS slog igennem som en del af 60'ernes merseybeat sammen med The Beatles, The Swinging Blue Jeans, og Gerry and the Pacemakers

Orkestrets hits omfatter blandt andet "Sweets for My Sweet,"Sugar and Spice", "Needles and Pins", "Don't Throw Your Love Away", og en udgave af The Clovers' "Love Potion No. 9". De var den anden gruppe fra Liverpool (efter the Beatles), der fik et hit i USA, da "Needles and Pins" kom på hitlisterne i den første uge af marts 1964

THE SEARCHERS blev dannet på resterne af en tidligere skiffle-gruppe stiftet af McNally, med hans venner Brian Dolan (guitar) og Tony West (bass). Da de to andre mistede interessen, fik McNally følgeskab af sin guitarspillende nabo
Mike Prendergast. De fandt snart efter Tony Jackson, og hans hjemmelavede bas og forstærker. De kaldte sig Tony and the Searchers, og havde Joe Kelly med på trommer. Kelly forsvandt hurtigt, og han blev erstattet af Norman McGarry. Denne besætning: McNally, Pender (som han nu kaldte sig), Jackson og McGarry bliver typisk omtalt som den oprindelig kvartet. McGarry holdt nu ikke ved længe, og i 1960 blev hans plads overtaget af Chris Crummey, som senere skiftede efternavn til Curtis. De optrådte med Big Ron som forsanger, indtil han blev hyret til at optræde i Meccas ballrooms.

Ny forsanger blev Billy Beck, som ændrede navn til Johnny Sandon. Bandet spillede i den periode fast på Liverpools Iron Door Club som Johnny Sandon and the Searchers. Sandon forlod orkestret i slutningen af 1961, og kom med i The Remo Four i Februar 1962. Gruppen var fra da af en kvartet, og delte vokalarbejdet mellem sig. Navnet blev reduceret til The Searchers. De fortsatte med at spille på Iron Door, The Cavern og andre klubber i Liverpool. Helt i tidens ånd kunne de nå op til tre optrædener på forskellige spillesteder på en aften. De fik forhandlet en kontrakt med Star-Club i HamborgsSt. Pauli-distrikt. Den løb over 128 dage, med tre en-times shows pr. aften, gældende fra Juli 1962. Tilbage i England blev de husorkester på Iron Door Club, og det var her de inspillede de bånd, der blev deres billet til en pladekontrakt med Pye Records, hvor Tony Hatch var producer.

Der blev senere lavet en aftale om, at det amerikanske Kapp Records kunne distribuere deres plader i USA. Hatch spillede klaver på nogle af deres indspilninger, og han skrev "Sugar and Spice", som gav gruppen dens anden hitlistetopper. Hatch skrev sangen under pseudonymet Fred Nightingale, og ingen i bandet vidste den gang, at han var komponisten. Efter det massive hit "Needles and Pins", gik bassisten Tony Jackson solo, og han blev erstattet af en ven fra Hamborg-tiden, Frank Allen, der før spillede med Cliff Bennett and the Rebel Rousers.

I 1981 skiftede bandet til PRT Records, det gamle Pye (deres oprindelige pladeselskab), og begyndte straks på et album. Der blev kun udgivet en enkelt single: "I Don't Want To Be The One", med bagsiden "Hollywood". Resten af indspilningerne kom med på den plade, der i i 2004 markerede deres 40 års jubilæum: 40th Anniversary.

THE SEARCHERS

John McNally — Frank Allen — Spencer James — Eddie Rothe

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail