Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Step N Stone

Step N Stone




  

Bookingforespørgsel


Step N Stone

Fest, farver og fyrværkeri kendetegner Step N Stone som et unikt koncept der adskiller sig væsentligt fra andre partybands. Step N Stone, har de seneste 8 år udviklet sig til et professionelt showband, som underholder i hele landet. Bandet har fået et solidt fodfæste indenfor festunderholdning. Måske fordi de adskiller sig fra de fleste andre festbands ved at spille de numre som alle kender, men som ikke ret mange spiller. Alle ørehængere og internationale udødelige hits, fra de tidlige tressere og op til dato. Et medrivende show, hvor musikken danner baggrunden for en totaloplevelse udover det sædvanlige. Step N Stone mener at hver performance fortjener at blive spillet, som var det første gang. Festen kan jo ikke gøres om! Stilen er international Disco, Pop og Rock.

Bandet adskiller sig fra øvrige partybands, både hvad angår musikstilen, men også påklædning, lys, musikanlæg og effekter på scenen. Pigerne fører sig frem i fjer boa, netstrømper, guld og glimmer. De skifter tøj i hvert sæt som har et farvetema. Drengene er ulasteligt klædt i jakkesæt, men optræder også i de legendariske Sgt. Pepper uniformer fra Beatles tiden. Når Step N Stone går på scenen bliver det ikke kedeligt. guldkonfetti regner over dansegulvet, tøjet er iøjnefaldende og musikerne spiller med stor overbevisning og selvsikkerhed.

Blandt musikerne i Step N Stone vil man få lov at opleve bassisten Steve Cherry fra England, som tidligere har spillet i både det verdenskendte band Sweet og med Sally Oldfield. De øvrige musikere er pæredanske og tilsammen har musikerne i Step N Stone næsten 100 års erfaring indenfor musikerbranchen. Keyboardspilleren Torben Stevnsborg har spillet i utallige danske bands gennem de sidste 30 år og behersker både trommer, bas og keyboard. Bag trommerne sidder Torben Nyman Nielsen, en yderst rutineret og velspillende trommeslager, også med mange års erfaring i danske bands. Lead guitaristen Jørgen Schlosser er tidligere komponist og musiker i det århusianske band The Dang og har gennem de sidste 25 år indtaget den århusianske musikscene i forskellige sammenhænge. Jørgen Schlosser har nu flyttet guitaren til København og er det seneste skud på stammen i Step N Stone. Tilsammen opnår disse 4 musikere at rykke musikken helt udover scenekanten.

Sangerinderne Dianna Iserhorst og Kaya Bornak har begge stærke iørefaldende stemmer og fortolker numrene med stor intensivitet og dybde. Alle i bandet har mange års erfaring indenfor branchen, men stadig bevares det glimt i øjet og den uhøjtidelige stemning som gør Step N Stone til en del af festen og ikke blot underholdning.

Step N Stone spiller blandt andet numre af Pointer Sisters, Cher, Robbie Williams, Donna Summer, Boney M, U2 og mange flere.

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail