Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Queen Jam

Queen Jam




  

Bookingforespørgsel


Queen Jam

QUEEN JAM - en forrygende "ROCK – syng med aften"…

"Et band der kun spiller Queen musik" ? svarer folk vantro og med slet skjult mistro, når de hører om Queen Jam!
Ikke desto mindre har Queen Jam taget kampen op med dette svære, nærmest guddommelige materiale og vil videreføre Queen´s fantastiske musik til en intens live-oplevelse.


Queen Jam´s koncept er meget enkelt – de er ikke et look-allike band, men 5
erfarne musikere, der elsker Queen´s unikke musik og som med respekt ogspilleglæde vil dele dette med alle andre Queen fans.
Publikum vil blive præsenteret for en lang række af de kendte Queen numre,
som alle kan synge med på - bla. We are the champions, Show must go on, Another one bites the Dust, We will rock you, Breakthru, A Kind of Magic, I Want to break Free – og ikke mindst velkendte Bohemian Rhapsody.

Citat skrevet af journalisten fra Skanderborg-festivalen:Det er et af verdens allerstørste bands gennem tiderne de fem musikere i Queen Jam har sat sig for at hylde. Og et af de allersværeste at efterligne, da den musik Queen skabte fra begyndelsen af 70erne og op til forsanger Freddy Mercurys død i 1991, hører til noget af det mest komplekse og krævende at spille med bare nogenlunde overbevisning. Men Randers-kvintetten Queen Jam har med sand dødsforagt taget udfordringen op - og diverterer såvel gamle Queen-fans som nyere elskere af pompøs rockmusik med klassikere som "Bohemian Rhapsody", "We Are The Champions", "Crazy Little Thing Called Love", "Radio Gaga", "I want To Break Free", "A Kind Of Magic" og "I Want It All". Sange der iøvrigt har det tilfælles, at de alle har været nummer 1, 2 eller 3 på den engelske hitliste.

Bandets medlemmer består af:
Trommer – Per Johanson, kendt fra en række Randers bands bla. Down Payment.
Per er også kendt trommeslager på Grønland, da han gennem flere år
sad ved trommerne i TAAQ, som i en periode var Grønlands varmeste koncertband,
med flere velsælgende Cd-albums.

Bas og vokal: Per Christensen – tidligere bassist i Randers bandet Hamlet.
Hamlet var op gennem 70´erne kendt for heavy rock – med bla. masser
af Deep Purple på programmet.

Leadvocal og guitar: Klaus Engelbreth, som med sin blues inspirerede sangstemme var en af hovedkræfterne i bla. Walking The Dog og Klausens Kvartet – alle kendte Randers bands. Paul Rogers indtræden i Queen, som erstatning for Freddie Mercury er en
stor inspiration for Klaus i vocalarbejdet. Klaus er den dynamiske frontfigur i Queen Jam.

Guitar og vocal: Palle Mortensen, igennem mange år guitarist i det landskendte Randers band Nippy. Gruppen huskes for deres pågående rockmusik tilsat meget flotte vokal arrangementer. Nippy turnerede op gennem 70´erne meget i Norge, Sverige og var 3. danske band overhovedet, der var på turne i England. Nippy udgav flere plader – bla.
det eneste Beatles album, der nogensinde er lavet med danske tekster.

Klaver, keyboard og vocal: Asger Juul Lassen, kendt musiker, der har optrådt på musikscenen i mange sammenhænge og musikgenrer. Fra rockmusik med flere
kendte Randers grupper, fra bla. Red Squares og Tony & Diamonds – til adskillige pladeindspilninger med forskellige kunstere, der gennem årene har indspillet i PUK-studierne. Asger er Queen Jams "Wizard" – idet han kan spille på stort set alle instrumenter.

Queen Jam er en forrygende "Rock - syng med aften", i form af potent Queen musik, som man ellers aldrig hører live på den danske musikscene.

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail