Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Palle Pirat

Palle Pirat




  

Bookingforespørgsel


PALLE PIRAT SHOW

Palle Pirat har gennem årene etableret sig som en af landets mest kendte børneshows. Altid med et forrygende humør, show, festlige kostumer og kvalitetsmusik, som både børn og voksne holder af. Palle Pirat har udgivet 9 albums og spillet utallige koncerter over hele landet på både store og små spillesteder.

Kunder, publikum og presse siger om Palle Pirat:

”De fornyr sig år efter år og de er nogle af de få i Danmark som laver børnemusik med udgangspunkt i børnenes egen hverdag. Vil man ha' succes til sit arrangement skal man bare bestille Palle Pirat!”

”Forældrene er målløse over at de for en gangs skyld bliver slæbt med til noget, de kan holde ud at høre på. Et enkelt traditionelt show med dramatik og gode iørefaldende sange, fremført med energi og lyst”.

”Alt i alt var det et dejligt, skørt, sjovt og medrivende show, som såvel børn som voksne nød i fulde drag.”

”Børnene bliver inddraget i sangene og i historien der foregår på scenen, og musikken er god og medrivende. En meget positiv oplevelse for børn og deres forældre."

”Børnene var tryllebundet fra først til sidst.  Sjældent oplever man børn være så tryllebundne, som ved denne koncert. Palle Pirat optrådte med indlevelse og dramatiske udtryk og det var  næsten, som om vi havde skumsprøjt om ørene. Det gjorde ikke spor, at de voksne også nød de sjove iørefaldende sange.”

 

Børnene siger:

”Sejt show I lavede. Jeg har sunget jeres sange lige siden, og hængt plakaten op over sengen. Jeg er STOR fan. Er i virkelige ægte pirater? Hilsen Bertram”

”I er for seje. elsker jeres musik. Hilsen Asger”

”Tak for god musik. Jeg har lige set jeres koncert, det var bare så sjovt. Knus Andreas.”

”Jeg er vild med jeres gode musik. Hilsen Celina”

Nyt Palle Pirat Show

I den nyeste forestilling kan man møde den tidligere cirkusdirektør Benni Rabalder, der er blevet pirat for at finde guldskatte og leve det frie piratliv. Han har shanghajet en ”stor besætning”, bestående af Lisbet Syngesild, der både har matros-erfaring og er udstyret med verdens smukkeste sangstemme.

Benni elsker larm og høj musik og han har opfundet en musikmaskine, der kan spille musik – hvis han ellers kan få den til at virke. Og Lisbet Syngesild finder et par dansestøvler, der måske er magiske. Hvis man vel at mærke kender de hemmelige kodeord. Og her må publikum hjælpe til.

I showet får man de kendteste numre fra Palle Pirat at høre, herunder signatursangen og kulthittet ”Klar! Pirat! Start!” Efter forestillingen kan publikum hilse på piraterne og få autografer og en selfie med hjem.

Klar! Pirat! Start!

Palle Pirat er et af Danmarks mest populære familieshows og når Palle Pirat optræder, er der altid noget at hente med hjem for både far, mor, bedstemor og børnebørn.

Lisbet Syngesild (Lisbet Frisenette) er i den i den vokale front, mens Benni Rabalder (Nils Harbo) står for den musikalske backing på diverse instrumenter. Begge er rutinerede professionelle musikere, der har en alsidig baggrund som skuespillere og entertainere i det københavnske musik og teatermiljø.

 

Palle Pirat Booking

TT Booking & Management – 7070 1077

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail