Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Moonjam

Moonjam




  

Bookingforespørgsel


Moonjam

MOONJAM - BANDET OG DEN USKYLDIGE MORDER, LIVE

Så er Moonjam stærkt tilbage på den position i dansk rock som de forlod ved årtusindeskiftet. Syv års pause, og derefter tre års målrettet arbejde med at tilbageerobre deres unikke niche som et avanceret og nærmest symfonisk men stadig bredt favnende poporkester, bærer nu frugt.
Det første kort der blev spillet efter "general-pausen" var luksus opsamlingen CD/DVD-en "Flashback" i 2007. Dernæst den delikate engelsksprogede CD, "Raining in Asia i 2009". Og i starten af 2011 det første deciderede danske pop-album i 15 år, "Bandet og den uskyldige morder".
BT skrev: Ligesom Steely Dan og Genesis har danske Moonjam en lyd, der bare ikke kan forveksles med andre. Og på deres nye album "Bandet og den uskyldige morder" lyder Morten Kærså og kompagni i dén grad som .. Moonjam.
Således flyder Kærsås tangenter lækkert sammen med Benjamin Koppels klasse-sax, Mikkel Nordsøs perfektionistiske men også personlige guitar, Klaus Menzers millimeter-præcise trommer og ikke mindst Rasmus Kærsås fyldige og sexede bas.
Gaffa skrev: Bandet og den uskyldige morder er endnu et velsmurt album fra den danske jazz-pop-rock-gruppe, som skrev historie sidst i 80erne og først i 90erne med en række hits med en David Sanborn-inspireret saxofon centralt placeret i lydbilledet. Igen er det brødrene Morten og Rasmus Kærså, der står i spidsen. Igen er det deres signatur, som også var kendetegnende for det hedengangne pop-rock-band, Sneakers, der dominerer. Dén lyd er tydeligst i numre som Amanda Monday og Brændemærket. Dé numre kunne lige så godt have været indspillet for 20-25 år siden. Det er samme lyd, samme forrygende guitarfræs af Mikkel Nordsø, samme centralt placerede saxofon.
Moonjam er tilbage i storform med et top tempofyldt koncertshow der i den grad trækker på bandets kæmpe erfaring med at få magien til at udfolde sig i et formfuldendt sammenspil mellem publikum og orkestrets formidable musikere og solister.
1.singlen 'Brændemærket' har været spillet flittigt på P4 og næste single, "Du' den eneste i verden" er netop gået i luften på radioerne. ..

MOONJAM - RAINING IN ASIA:

Sangene og melodierne på Moonjam's forrige album blev skrevet, komponeret og indspillet gennem en fem-årig periode i Moonjam-sangskriveren Morten Kærså's skovlaboratorium Woodland, i de nordskånske skove i Sverige. "egentlig var jeg ikke klar over at det var en Moonjamplade jeg gik og bryggede sammen, men efterhånden som jeg fik samling på projektet, så ku' jeg jo godt høre at det her var en ny Moonjam - bare i en lidt mere forfinet og tilbagelænet engelsksproget udgave. Det betyder også fantastisk meget for mig at have været ude at møde puplikum igen, og den respons der var på Flashback ramte mig lige i hjertet, så jeg kom frem til at det altså var en Moonjamplade jeg havde lavet..

BRÆNDEMÆRKET
Første single fra nyt dansk album med MOONJAM.
På YouTube, I-tunes og i Radioen

NY MOONJAM SINGLE - DU' DEN ENESTE I VERDEN
D. 28. Februar kommer det første Moonjam-album i 15 år med danske popsange. Albummet hedder "Bandet og den uskyldige morder" og her er åbningsnummeret "Du' den eneste i verden" som også er singlen der sendes ud her kort før release.

"Du' den eneste i verden" er også en slags åbningsscenee til det filmiske univers der kendetegner "Bandet og den uskyldige morder" - Vi starter i den legendariske Rørholmsgade, hvor CD-en er blevet indspillet og mixet. Det har regnet, og gaden ligger spejlblank og stille. En bleg måne står over glashuset i Botanisk have og skinner om kap med gadebelysningen som svajer mellem husmurene. En pige går i den regnvåde gade, og hun ved ikke om hun nogensinde tør vende tilbage igen. Hun overvejer alvorligt at forlade sin kæreste for altid. Kæresten bær på en uhyggelig hemmelighed og.... Her starter så den romantiske gyser "Bandet og den uskyldige morder"

Sangskriver og kapelmester Morten Kærså, måtte se sandheden i øjnene - han var nødt til at forlade skovene i sit nye hjemland Sverige og vende tilbage til Danmark, for at indspille en pæredansk popplade, for at indsnuse stemningen fra byen. I September tog han lydstudiet med sig og flyttede tilbage til Rørholmsgade, hvor alle de gamle Moonjamplader er skrevet.

Kærså boede i sin tid dør om dør med en hvis hr.K. Larsen i gaden. Og nat efter nat kunne man dengang høre en helt speciel blanding af melodier, der strømmede ud fra to forskellige køkkenvinduer. Tonerne svævede ud over byen og blev til en stjernehimmel fuld af nye sange.

Moonjam booking 

TT Booking&Management– 7070 1077

 

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail