Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Hatten Rundt

Hatten Rundt




  

Bookingforespørgsel


Hatten Rundt på turne – igen!

Da Hatten Rundt i vinteren 2013 genopstod og tog på turne rundt i landet, var det kun for at blive genforelsket i deres publikum og deres arbejde på scenen!

Derfor har holdet besluttet, at de simpelthen MÅ af sted igen!

Det startede engang for meget længe siden og enkelte folkepensionister med god langtidshukommelse husker stadig en gruppe gale skuespillere, der under navnet "Så Hatten Passer" huserede på Park Café og senere på danske tv-skærme fra 1990 til 1993.

Efter 2 landsdækkende turnéer skiltes deres veje så, og de fandt hver deres kunstneriske løbebane - én fandt den som wienerbrødsdanser, en anden i reklamer for rugbrød, en tredje i reklamer for bildæk, en fjerde gik ind i Bamse igen, mens en enkelt helt opgav kunsten og blev damefrisør i stedet. Men ingen af dem glemte nogensinde deres trofaste gamle publikum.

Inde bag de reklamebetalte Armani-sæt gemte de alle sammen på søde minder om dengang de var unge og smukke (og fattige) og kunne få mennesker til at le. Når de mødtes til hinandens 60-års fødselsdage svor de, at de snart ville samles igen og spille deres gode gamle show.

Det originale (i mere end én betydning) hold skuespillere består nu som dengang af Claus Bue, Søren Hauch-Fausbøll, Niels Olsen, Søren Østergaard og Torben Zeller. Domptør og sprechstallmeister er som sædvanlig Gunner Frøberg og Frans Bak vil som sædvanlig fylde hullerne ud med sine magiske fingre (han er musiker).

Hatten Rundt Booking

TT Booking & Management – 7070 1077

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail