Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Flemming Jensen

Flemming Jensen




  

Bookingforespørgsel


Flemming Jensen

Flemming Jensen (født 18. oktober 1948) er en dansk skuespiller. Han er oprindelig uddannet skolelærer og boede på et tidspunkt en årrække i Grønland. Han er kendt for en lang række scene-optrædener, primært indenfor det humoristiske rollefag, men mestrer også det seriøse, som f.eks. i stykket Spindoctor på Nørrebros Teater. Han har skrevet en række novellesamlinger (bl.a. Vejledning i sælfangst, Breve til Mogens, Den sure humorist og De dansk-vestindiske nisser) og romanerne "ímaqa" og "Den skyldiges Uskyld".

Han har skrevet teaterforestillinger som musical'en "Let's Kick Ass", "Dronningen af Malmø", "Knud den Kedelige" og "Spindelvæv" og er tit fremme i medierne i forbindelse med bidrag til samfundsdebatten. Sammen med Søren Østergaard introducerede han i 3 år en ny-cirkus-inspireret showform med "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". Sammen med Jesper Klein i årevis hundreder af forskellige udgaver af to-mandsteater lavet over bl. a. Gøngehøvdingen og Jorden Rundt på 80 Dage. Han har medvirket i mange revyer, herunder Hjørring Revyen, Mogenstrup Revyen og Tivoli Revyen, ligesom han i tv har haft sine egne shows, af hvilke kan nævnes Jensen tonajt. Indenfor tv-området har han desuden medvirket i serierne Mor er major, Taxa og Rejseholdet og har haft fremtrædende roller i julekalendrene Nissebanden, Nissebanden i Grønland, Alletiders Julemand og Nissernes Ø. Han har også kunnet opleves i spillefilmene Far til fire og ulveungerne (1958), Skyggen af Emma (1988) og Snøvsen (1992).

I de senere år har Flemming Jensen markeret sig med holdningsprægede forestillinger med diskusion af krigsførelsen i Irak, den danske indvandrerlovgivning og kritik af hele begrebet "spin" i bredeste forstand.I forbindelse med forestillingen "Spindelvæv" på Det Kongelige Teater blev han citeret for, at han gerne så statsminister Anders Fogh Rasmussen myrdet. Citatet var dog ikke korrekt, og FJ har dementeret.

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & Management · Floes Engbakkevej 7 · 8960 Randers SØ · Tlf. 70 70 10 77 · Mail