Forside Om TT Booking Kontakt Priser Forespørgsel Nyhedsbrev Søg kunstner
Alfabetisk indeks Sitemap

Du er her: Home Kategorier Kunstnere Danseorkestret

Danseorkestret




  

Bookingforespørgsel


Danseorkestret

Danseorkestret elsker go' popmusik, elsker at høre det, spille det og skabe det. Det har fået bandet til at arbejde koncentreret og hårdt de sidste år med deres kommende album "Over Byen Under Himlen". Danseorkestret har tidligere haft held med at skrive nogle sange, som har opnået en plads i dansk popmusik-historie, og håber med de nye sange at kunne fortsætte festen og bevare en plads iblandt toppen af poppen på den danske musikscene.

"Over Byen Under Himlen" har release den 2. februar 2009, og musikken er stadig en blanding af soul og latin. Albummet byder på en perlerække af danske sange: Vi kender allerede første single fra pladen, "Bamboozled", som er blevet flittigt afspillet på radio henover sensommeren, og andet singleudspil "Du & Mig" er for nylig udsendt til radiostationerne.

De elleve sange, som pladen indeholder, er valgt ud af en langt større pulje af materiale. Det har været en vigtig del af processen for Danseorkestret, at de nye numre lever op til bandets største hits, men samtidigt har de heller ikke været bange for lade sig inspirere af den musik, der er oppe i tiden lige nu.

Danseorkestret har selv komponeret alle de nye numre, og teksterne er blevet til i tæt samarbejde med orkestrets "huspoet" Jørn Pedersen, der har været med siden gennembrudssinglen "Regndans". Bandet har denne gang fokuseret meget på, hvad de selv syntes, de har savnet på de tidligere albums og til deres koncerter, og "Over Byen Under Himlen" fremstår som et helstøbt og gennemproduceret album.

Danseorkestrets kerne består af sangeren Jørgen Klubien, percussionisten Jacob Andersen og bassisten Rasmus Kærså. Derudover medvirker også guitaristen Aske Jacoby, pianisten Steen Rasmussen og trommeslageren Claes Antonsen.

Danseorkestret begyndte deres karriere i 1984 med sangen "Regndans", som vandt "Årets John" på Musikcaféen i København. Debutpladen "Danseorkestret" udkom året efter og indeholdt udover "Regndans" også numrene "Marianne", "Discodørmand", "Satellit" og "Kom Tilbage Nu", og ved Rock Prisen i 1985 blev Danseorkestret kåret til "Årets Nye Navn".

Jørgen Klubien har sideløbende med musikken en karriere som tegnefilms-tegner og idémand for blandt andre Disney og Pixar Animation. Jacob Andersen er en af landets flittigste studiemusikere og har produceret plader for bl.a. Sanne Salomonsen. Rasmus Kærså er kendt fra sit arbejde i bla. Græsrødderne og Moonjam.

Danseorkestret turnerer med de nye numre i marts og april over hele landet, og kan henover sommeren ligeledes opleves på diverse festivaler. Det bliver bandets første egentlige turné i næsten 10 år, og mon ikke også der bliver mulighed for et genhør med nogle af Danseorkestrets største hits gennem tiderne.

 

Danseorkestret Booking

TT Booking & Management – 7070 1077

  
Musik
Børn/Show & Stand-Up
Foredrag


TT Booking & personal Management · Jordsmonnet 4 · 8900 Randers · Tlf. 70 70 10 77 · Mail